Sådan undgår du at blive plukket i skat for arbejdscomputeren

Skat kan være lidt af en jungle at finde rundt i, men ikke desto mindre er det bestemt værd at sætte sig ind i diverse regler. Det kan nemlig nemt komme til at koste dig dyrt, hvis ikke du har styr på dine skatteregler.

Her får du derfor en gennemgang af reglerne for brug af arbejdscomputeren derhjemme.

Fri telefoni og frit internet koster det samme

Hvis du som arbejdsgiver tilbyder dine medarbejdere enten fri telefoni eller frit internet i privaten, kan du lige så godt tilbyde dem begge dele.

Det koster nemlig det samme i skat at bruge arbejdsbetalt IT, uanset om det gælder hele pakken eller kun dele af den. Helt præcist snakker vi om 2700 kroner om året i skat for at bruge arbejdsbetalt telefon eller internet i det private – forudsat at det ikke er til hjemmearbejde.

Skat for brug af arbejdscomputer i privaten

Har du ikke blot adgang til telefoni og internet gennem dit arbejde, men også en decideret arbejdscomputer eller -tablet, er der lidt flere ting, du skal være opmærksom på.

Såfremt det er tilladt på din arbejdsplads, må du som medarbejder gerne bruge din arbejdscomputer i det private, men igen skal det bare indberettes til skat. Her udregnes beløbet på baggrund af, hvad leje af en tilsvarende computer eller tablet ville koste, og det er derfor vigtigt, at du undersøger lejepriserne grundigt. I dette tilfælde er det arbejdsgiveren eller firmaets opgave at indberette værdien, men det er ikke dem, der trækker skatten af værdien.

Her skal du selv sørge for at angive, hvis beløbet overstiger 1100 kroner om året, og beløbet ikke allerede er angivet til skat. Hvis du vil blive klogere på skattereglerne for brug af arbejdsbetalt internet og telefoni samt arbejdscomputer i det private, kan du læse mere hos fagmagasinet og dermed undgå at blive plukket i skat.

Det er arbejdsgiverens ansvar at videregive oplysninger til skat

Hvis du har arbejdsbetalt telefon eller internet, skal det altså oplyses til skat. Det er imidlertid ikke medarbejderens eget ansvar, men derimod arbejdsgiverens.

Når man har adgang til arbejdsbetalt telefoni og internet, skal der trækkes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for de 2700 kroner ud af lønnen, og det er noget, arbejdsgiveren skal tage sig af. Er du som medarbejder i tvivl om, hvorvidt det er angivet korrekt til skat, skal du altså hive fat i din arbejdsgiver og sørge for, at han eller hun har styr på det.

På den måde undgår du at blive snuppet for brug af arbejdsbetalt IT i private sammenhænge, og det er naturligvis at foretrække.

 

 

Leave a Reply