Sådan læser du energimærkningen på dine hvidevarer

Først og fremmest er det vigtigt at kende forskellen på de 3 primære energimærkninger: EU energimærkningen, svanemærket og EU-blomsten.

Den mest udbredte er EU’s energimærke som du sikkert kender. Alle hvidevarer og en række andre varer skal nemlig bære mærket, der er kendetegnet ved et EU-flag og en liste bogstaver fra D til A+++.

De andre 2 mærker derimod er noget, man gør sig fortjent til og er derfor mere til for at belønne de, der udmærker sig end beskrive et produkt kritisk.

EU-energimærkningen

Udover at være overalt, så er denne mærkning også enormt præcis. Det er den bedste mærkning til at finde de bedste hvidevarer, og bruges af en lang række sider, som fx. her Bolig Journalen i en sammenligning af vaskemaskiner.

energimærkning-køleskabe

De 7 energiklasser beskriver forskellige niveauer af energi- og (evt.) vandeffektivitet for fx. vaskemaskiner og tørretumblere. Niveauet påstås af producenten, hvorefter det efterprøves i en enormt præcis og uger lang testning.

Niveauerne siger ikke noget om et absolut kWh-forbrug, men det findes i hjørnet nederst til højre.

Imidlertid kan klasserne være en mere pædagogisk måde at forstå tallet på, da der er tale om en sammenligning ift normen på markedet og andre hvidevarer af samme type.

Ønsker du et rigtigt grønt produkt skal du sigte efter A++ og opefter.

Den mørkegrønne pil markerer, at produktet er blandt de mest miljøvenlige du kan købe. Værst er den røde. På mærket finder du også mængden af lyd-”forurening” produktet vil udlede. Det gælder (her for en vaskemaskine) både for vaske- og centrifugeringsfunktionen. Desuden vil der stå hvor meget tøj maskinen kan håndtere på én gang – vigtig information inden køb..

Findes denne mærkning ikke på produktet eller hjemmesiden (usædvanligt), skal du bede forhandleren om at oplyse det – det er de nemlig ved lov tvunget til at gøre.

EU-blomsten

Blomsten afviger lidt fra de andre mærker, idet den ikke kun beskriver energien ved brug men også ved produktion når det gælder produkter. Faktisk gælder det heller ikke kun for hvidevarer, men også services.

Specifikt kan produkter mærkes med EU-blomsten hvis de:

  • Begrænser tungmetaller samt forurenende og giftige kemikalier
  • Har en god produktionskvalitet, der gør produktet langtidsholdbart og nemt genbrugeligt
  • Kan og bliver genindsat (/refurbished) i produktionscyklussen af producenten

blomstlogo

Du kan altså bruge EU-blomsten til at efterlade et mindre aftryk på vores jord, men også til at sikre at hverken du eller de arbejdere, der har fremstillet produktet kommer i kontakt med farlige eller usunde kemikalier.

Naturligvis gælder der altid en regulering af meget farlige kemikalier i EU, men med mærkningen sikrer du dig at der ikke udslipper usunde kemikalier på langt sigt, og desuden kan det være rart at være på den sikre side – især hvis du er allergiker.

EU-blomsten er skabt og bruges i EU, og Danmark startede med at bruge den i 1992.

Svanen

Ligesom EU-blomsten er Svanen en helhedsgaranti, hvor hele produkt cyklussen tages i betragtning.

Mærket betyder grundlæggende det samme, men er et nordisk initiativ, og svarer ellers til det europæiske.

Læs også mere her hos Idenyt bloggen.

Leave a Reply