Monthly Archives: October 2014

Historien om sms’en

Vi gør det alle sammen dagligt – altså sender en sms-besked. Sms tjenesten blev spået en dyster fremtid, da de mange forskellige udgaver af smartphones begyndte at buldrer frem. På trods af disse dommedagsprofetier er vi stadig lige vilde med at sende sms’er.

Sms står for ’short massage service’, fordi det i tidernes morgen kun var muligt at sende en besked indeholdende 160 tegn. “I dag er der stort set ingen grænser for, hvor lange sms’er man kan sende” udtaler Smsgateway.nu

Men hvordan er det nu lige sms’en fungerer?

Selv når du ikke snakker i telefon, sender og modtager den stadig en hel masse informationer på forskellige kanaler. Telefonen ”snakker” hele tiden med en telefonmast. Årsagen til denne kommunikation er, at telefonen og telefonmasten hele tiden skal vide, hvor hinanden befinder sig, når du bevæger dig rundt omkring. Masten og telefonen sender simpelthen små pakker med data frem og tilbage, for at være sikker på alt er, som det skal være.

En af disse kanaler fungere som en slags ”motorvej” for sms-beskeder. Så når dine venner trykker send besked, ryger den straks hen til et SMSC, det står for ’short message service center’, der er et netværkselement i din telefon. Det har til opgave at gemme, sende, konverter og aflevere sms-beskeder. Herefter ryger beskeden hen til telefonmasten, der så finder din telefon, og straks sender beskeden afsted til den. Når du sender en besked afsted, foregår det bare i omvendt rækkefølge.

3 sms sendes igennem en sms gateway

Alt dette går naturligvis sindssygt hurtigt. Nogen gange føler man næsten ikke, at man har trykket på send, før beskeden allerede er modtaget og læst.

Før i tiden var det sådan, at hvis der blev sendt for mange sms-beskeder afsted på en gang (f.eks. fra computere), på et meget lille geografisk område (som f.eks. en by), ville der ikke være plads til beskederne på de enkelte kanaler. De ville blive oversvømmet med beskeder og ikke være i stand til at finde den respektive telefon. Teleudbyderne har siden fundet ud af at drosle ned for beskedernes hastighed, hvis der kommer for mange på en gang. De har betydet, at det er yderst sjældent systemet går ned.

Årsagerne til at sms-beskederne har overlevet, er at det er hurtigt, nemt og knap så forstyrrende som et opkald. Det er nemt lige at sende en besked afsted, eller tjekke en besked for så at svare senere. Da man begyndte, at kunne modtage mails på sin smartphone, var mange overbeviste om, at det måtte være sms’ens endeligt. Vi bruger stadig mest vores smartphones til at tjekke mails på og ikke dem. Det kan have noget at gøre med mail som oftest bruges til lidt længere beskeder. Mon ikke vi bare snart skal konkludere, at sms’en ikke forsvinder lige foreløbigt.