Tre nye trends inden for digital marketing

I dag er vi storforbrugere af digitale medier, og vi navigerer rundt på det globale marked på daglig basis via internettet. Vi har aldrig været så gode til at forstå medier og til at bruge dem til andet end Google-søgninger og inspiration. Mange virksomheder har taget udfordringen op og imødekommer forbrugernes behov for at se marketingsstrategier online, mens de navigerer rundt på forskellige platforme. Men i takt med, at vi gør endnu mere brug af de digitale muligheder, vokser markedet for digital marketing også eksponentielt. Der kommer nye idéer, nye metoder og nye forskningsområder, som fortæller dig mere om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Vi har valgt at hjælpe dig lidt på vej og fortælle om tre nye trends inden for digital marketing, som du kan tage med videre til din virksomhed og få resultater.

 

Hvad er online marketing?

Først og fremmest skal vi have begrebet marketing på plads. Marketing handler om at brande et produkt eller en virksomhed, så du kan tiltrække potentielle kunder og opmærksomhed fra så mange som muligt. Online marketing er marketing 2.0, hvor du anvender de forskellige medieplatforme til at markedsføre dig selv på. Det er særdeles brugbart og langt mere effektivt i dag, da langt størstedelen af danskerne hver dag navigerer rundt på sociale medieplatforme og andre websites på nettet.

 

Brug de sociale medier

Vi kommer ikke udenom de sociale mediers magi, som flere og flere virksomheder gør brug af. Du kan som virksomhed oprette en profil og på den måde brande dine produkter. Folk kan tagge dig, hvis de har købt dit produkt, du kan lave konkurrencer og etablere et samarbejde med de såkaldte influencers. Her når du nemt ud til mange tusinde mennesker igennem én enkelt bruger, og på den måde bliver der skabt en hype og en opmærksomhed på dit produkt. Også Facebook er en glimrende platform til at brande sig selv på, hvor du også kan nå ud til mange med forskellige konkurrencer og små videoer. Facebooks nyhedsfeed er genereret via algoritmer, og jo mere opmærksomhed dit opslag får, desto flere steder vil det poppe op. Du kan også gøre brug af annonceringer, så du kan nå ud til den helt specifikke målgruppe med for eksempel en aktuel kampagne eller et nyt produkt.

 

Vær synlig

I takt med ovenstående, så handler det også meget om dig selv. For selvom du har en profil på de sociale medier og samarbejder med nogle enkelte personer, så skal du også selv skabe en interesse og være aktiv bruger. Anvend de funktioner, som Instagram og andre platforme tilbyder dig, så du kan lave små videoklip af dit produkt eller dine arbejdsprocesser. Få taget professionelle billeder til din profil, og respondér på kommentarer og andre beskeder. På den måde skaber du også en troværdighed over for potentielle kunder og hjælper deres nysgerrighed på vej. For i dag bliver et brand typisk ikke kun båret af produkter og virksomheden. Nu er det nemlig vigtigt, hvilke personligheder der står bag, og hvad de udstråler.

 

Co-branding

En trend, der blev spået til at dominere 2018 var co-branding, hvor du samarbejder og etablerer partnerskaber med andre virksomheder og kendte personligheder. Det blev sidenhen en realitet, og for eksempel lavede PUMA et samarbejde med Rihanna, som skabte et opsigtsvækkende partnerskab for den ønskede målgruppe, og de opnåede et enormt stort salg. Se det som en vitaminindsprøjtning for din virksomhed. Få kontakt til nogle kendte personligheder i Danmark, eller tag en snak med nogle mindre eller upcoming brands, hvor I begge kan lære noget nyt af et samarbejde. Som etableret virksomhed kan det nemlig nogen gange gå hen og blive rutine, og derfor er det fordelagtigt med samarbejder. Også kampagner i samarbejde med en velkendt person i Danmark har vist sig at tiltrække mange kunder. Det handler om at prøve sig frem med disse, så det er bare med at komme i gang.

Kilde:
http://fasteronline.dk/marketing/hvad-er-online-marketing/